Covi Precision A/S er en familieejet virksomhed med 15 dedikerede trofaste medarbejdere og korte beslutningsveje – som teknisk salgschef driver du hele salgsprocessen og arbejder tæt på kunder, kollegaer, teknik og løsninger.
Med base fra vores kontor og produktionsfaciliteter i Herlev får du det overordnede ansvar for at opdrive, planlægge og eksekvere på salget i Danmark, Skandinavien og Europa.
Du skal udvikle ny forretning samtidig med, at du skaber relationer til vores eksisterende kunder og gør Covi Precision A/S til deres foretrukne leverandør og samarbejdspartner.
Derudover får du en central rolle i gentænkning, planlægning og udførsel af salgsstrategi, salgsbudget, marketingaktiviteter og messer, og du vil være en del af vores ledergruppe. Vi er en lille organisation, hvor pionerånden efter +60 år i branchen stadig lever iblandt os. Derfor er vi altid gode til at hjælpe og støtte hinanden omkring opgaveløsning og fremdrift.
Brænder du for at yde teknisk rådgivning og arbejde med salgsrelaterede opgaver?
Dine opgaver som teknisk salgschef vil være at:
- Vækste vores salg på overskudsgivende omsætning, kunde portefølje og opgaver.
- Identificere nye kundeemner, vurdere værdien af et samarbejde, samt vedligeholde og udvikle salget i samarbejde med kunden, såvel udenlandske og danske.
- Samarbejde og sparre med din nye kollega fra vores interne salgsteam omkring salgsopgaver og salgsprocessen.
- Tænke i løsninger til, hvordan vi får nye leads, bl.a. ved deltagelse på messer, deltagelse i netværk og andre marketingtiltag, der øger kendskabet til Covi Precision A/S.
- Sikre, at både din tilbudsgivning og udarbejdelse af samarbejdsaftaler er inden for de juridiske rammer og rettigheder.
- Analysere markedet og trends og være opsøgende på nyheder, der kan udvikle vores forretning og tilgang til kunderne.
Bring dine tekniske kompetencer og salgsevner i spil
Vi søger en teknisk salgschef og god kollega, som:
- Har nogle års erfaring fra teknisk BtB salg, med viden om kontraktsalg og leverandørsalg.
- Har kendskab til fremstilling og bearbejdning af mindre og tekniske komponenter i metal og plast.
- Har teknisk forståelse, kan omsætte en forespørgsel eller en teknisk tegning til en løsning, som dine kollegaer kan producere efter. Derfor kunne en industriel fagteknisk baggrund eller ingeniør udd. være relevant.
- Kan planlægge, strukturere og prioritere din tid og salgsarbejdet i marken.
- Er proaktiv, tillidsfuld, initiativ- og energirig i dit arbejde.
- Har gode sprogkundskaber (ENG/DK) såvel på skrift som i tale.
- Kan læse og forstå tekniske tegninger og har en god it-forståelse og brugerfærdigheder.
- Gode sociale og samarbejdes kompetencer, som medvirker til resultater både internt og eksternt.
Hvad har du med ud til kunderne?
Covi Precision A/S er en innovativ samarbejdspartner for en bred vifte af kvalitetsbevidste store og små virksomheder, som har et behov for præcisionsforarbejdede delkomponenter. De skræddersyede løsninger, producerer vi i tæt samarbejde med kunderne, med udgangspunkt i moderne laserteknologi. Som underleverandør og ordreproducerende virksomhed i Danmark er vores kvalitet og ekspertise altafgørende for vores succes. Vi er ISO 9001 og ISO 13485 certificeret og raidet hos Ecovadis. Vi tilbyder forskellige former for laserbearbejdning, til flere high end brancher, herunder Med Tech og elektronik.
Du kan læse mere om os på www.covi.dk
Vil du være en del af teamet?
Synes du, at ovenstående lyder som et job for dig, og kunne det være dit næste karriereskridt, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøg via LinkedIn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner Martin Cordt-Bergholt fra HR-SPRINT på martin@hr-sprint.dk
Ansøgningsfrist
HR-SPRINT varetager rekrutteringen i tæt samarbejde med Covi Precision A/S. Der bliver indkaldt til samtaler i uge 9-10, og vi forventer ansættelse med udgangen af marts.
Frist for at ansøge er fredag den 20. februar, men søg gerne hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.